Vi er i øjeblikket i Hørsholm i gang med at lave en ny kultur og historie portal (en slags kulturjagt men både for børn og voksne) og skal formentlig bruge LOFO2.0. Portalen vil altså komme til at minde om den, de har i Viborg, hvis I kender den.
I den forbindelse er jeg interesseret i at høre andres erfaringer angående kultur og historieportaler. I begyndelsen ser kommunen, at én person står for etableringen af den nye portal, naturligvis giver de forskellige institutioner i kommunen indholdet. Efterhånden skal de enkelte institutioner selv oploade nye artikler, temaer og historier med mere. Jeg har derfor følgende spørgsmål:
Hvor tidskrævende tror I, at det er i begyndelsen for den ene person at udforme hjemmesiden (også layoutmæssigt) og lægge basisdelen på? Jeg spørger, fordi vi skal finde ud af, hvor længe personen skal være knyttet til projektet.
Jeg ved godt, at det er et mærkeligt spørgsmål, men måske I har en idé. Derudover vil jeg naturligvis gerne høre om jeres erfaringer med portaler.