Come together
Programmet for ODMs formidlingsseminar er nu blevet offentliggjort. Det er det formidlingsmøde, der plejer at være om foråret på Fuglsø, men som I år vil blive holdt på Nyborg Strand. Programmet kan ses her: http://www.dkmuseer.dk/public/dokumenter/Internationalt%20Formidlingsseminar%2008/ProgramInterFormidlerseminar2008.pdf?k=20080114
Der er noget for os museodigitalister, bla vil Mike Stubbs, Head of Foundation of Art and Creative Technology i Liverpool komme den 27/3 og tale om museernes interaktion med samfundet og dagen før taler Kevin Walker, forsker ved London Knowledge Lab under Institute of Education, University of London om "Designing meaningful learning activities with technology".
Som også før nævnt i dette forum vil der i forbindelse med seminaret være tid til at vi i det digitale formidlingsnætværk kan mødes og arrangere et oplæg/møde for os selv. Det kan ske tirsdag den 25/3 fra 17.15 til 18.30.
Jeg foreslår at vi debattere her hvad vi kunne tænke os at fokusere på i den time og at der fredag den 8/2, når nogle i netværket mødes i Roskilde bliver fundet en der samler forslagene og står for at beslutningen bliver taget for indholdet den 25/3.


