Viser opslag med etiketten interaktivitet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten interaktivitet. Vis alle opslag

søndag den 30. september 2007

Rejsebrev fra Mikkel, eller...

... så er jeg netop vendt HJEM fra en lille ekskursion til Holland med en til formålet udvidet arbejdsgruppe for industrimuseet Brede Værk. Her stod menuen bl.a. på brug af "aktive billetter", som vi så i bl.a. det store science center Nemo i Amsterdams havn og på det nye, superdesignede mediemuseum Bild & Geluid i den stille forstad Hilversum. I kan se se en visuel smagsprøve fra vores tur på flickr

Holland kan også byde på store budgetter når det gælder museer, men erfaringen er, at selv de dyre løsninger har problemer, når det gælder interaktive udstillinger. Men det var meget flot og sjovt - som Gearløs-løsningen på billedet. Og så er der en helt anden tradition for udstillingsarkitekter - derovre har de 12 tegnestuer, der er specialiseret i det felt.

Og jo, jeg støtter klart gæstebloggere her på sitet.

mandag den 24. september 2007

En invitation til os

Hej alle på bloggen!

Jeg har fået en invitation til os fra Oncotype, som laver interaktive design- og film projekter. De har produceret til nordiske kulturinstitutioner fra 2000-2006. Frem til den 25. nov. 2007 er der mulighed for at få en samlet præsentation af disse.
Firmaets ydelser involverer sparring omkring ansøgning om projektstøtte, konceptudvikling, design, film, programmering - samt den endelige implementering af projektet. (Det er dem, der har lavet tilbygningen.dk).

Hvis vi er interesserede, vi de godt give en uforpligtende intro og en kop kaffe på Kunstindustrimuseet. Hvis der er nogen der har lyst og tid kan vi jo doodle. Skal vi ikke sige, at den første, som "bider på" opretter doodlen og lægger en kommentar med link til denne post?
Hele invitationen kan ses her.

torsdag den 14. juni 2007

Interaktive plakater i Århus Festuge

På Stuer har de vist gang i en teknologi hvor man tagger ved interaktive plakater, der kan aflæses af almindelige mobiltelefoner. Jeg så lige at man nu også bruger det i Århus Festuge. Det kunne godt være, man skulle holde øje med den udvikling til brug i kulturmiljøer, for skovgængere og andre...

fredag den 11. maj 2007

Unges Laboratorier for Kunst - Et nylanceret kunstcommunity online og onsite


På SMK har vi sidst i april åbnet Egmont Videncenter. Centeret rummer både ”gamle” og nye tilbud til museets gæster. Et af de helt nye tilbud er Unges Laboratorier for Kunst (u.l.k.). Et tilbud for 12-20-årige skabt af unge selv (kunstpiloterne) i samarbejde med museet. Til u.l.k. hører hjemmesiden: smk.dk/ulk

Sitet er tænkt som en vidensbank hvor unges viden møder museets viden – her er plads til at de unge med afsæt i deres eget laboratorium bidrager med og deler viden i det nye kunst-community.

Der er tre primære indgange på sitet:

  • Bidrag – opret dit eget lab/profil
  • Opdag – se hvad andre allerede har bidraget med via deres lab – her er også en særlig indgang til museets bidrag.
  • Deltag – aktiviteter i u.l.k.

Derudover åbner et Lærercenter med et diskussionforum på sitet, ligesom kunstpiloterne har deres eget forum. Tanken er, at u.l.k. opererer under et årligt tema med afsæt i ca. 30 af museets værker – her i åbningsåret er temaet ” Hvor kommer du ind i billedet”.

Tag et kig og
kommenter gerne :-)

torsdag den 22. marts 2007

Ajax, citrusduft og chat


Ajax... For de fleste følger uvægerligt associationer til rengøring og duften af syntetisk citrus. Men i websammenhæng er Ajax kommet til at betegne anvendelsen af en sammensætning af en række forskellige teknikker (xhtml, css, javascript) som anvendes til programmering af interaktive webapplikationer. Ideen i teknikken er at applikationen kun sender små mængder af data til serveren der styrer det hele. Det får websiden til at virke hurtigere og faktisk sparer teknikken din browser for at skulle genindlæse hver gang du interagerer med den. (hvis du vil vide mere om teknikken bag så læs her)

Google går her i front med lækre stylede applikationer som gmail, google-talk m.m. Men der findes utallige små sjove applikationer der anvender teknikken. En af de sjove er en lille chat applikation, der går under navnet Gabbly. Den er rasende nem at have med at gøre... i sin enkleste form indaster du blot gabbly.com/ foran adressen på den side hvor du savner en chat applikation... og så popper et lille chat-modul op for dig! Prøv selv her: http://gabbly.com/digitalemuseer.blogspot.com...

Rasende enkelt - og ret fedt hvis man vil tilbyde chat funktionalitet! Og det fungere vel at mærke på stort set hvilken som helst side du måtte falde over! Har du lyst til flere features findes der en længere række spidsfindigheder som embedded chat, privat chatroom m.m, som du kan læse mere om på gabbly.com