Viser opslag med etiketten forskningsformidling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forskningsformidling. Vis alle opslag

lørdag den 26. januar 2008

Fremtidens forskningsformidling på nettet

Når han nu ikke selv skriver om det ;-) vil jeg nævne, at Jørgen Burchhardt har holdt et meget rost oplæg om forskningsformidling på den årlige museumskonference, som forleden fandt sted på Nationalmuseet. Jeg havde desværre ikke mulighed for selv at høre det, men har efterfølgende fået beskrevet en del af indholdet af glade kollegaer. Man kan se hans slides på http://www.videnssamfundet.dk

Jeg mener, at dette felt også er noget, som vi også kunne tage op her på bloggen, fordi forskningsformidling i de sociale mediers tidsalder må være noget andet end det har været hidtil. Forskning er jo en proces, som rummer debat med fagfæller, løbende vurdering og revurdering af kilder, projekt etc. hvilket alt sammen i høj grad egner sig til de former, blogs, communities etc. som hører nutidens kommunikative virkelighed til. Vi har jo set et godt eksempel på forskningsformidling blandt fagfæller på fx Medicinsk Museions blog. Jeg ser dog også en lang række udfordringer; fx parathed omkring digitale udtryksformer, mulighederne for beskyttelse af videnskabeligt arbejde og spørgsmålet om, hvorvidt der skal lægges vægt på det procesuelle, selve processen, dens faser og løbende innovation - eller om der i stedet skal focuseres på resultaterne af færdig forskning, dvs. produkterne. 2.0 giver en enestående mulighed for gennemsigtige forskningsprocesser, men er det hensigtsmæssigt?