søndag den 27. maj 2007

børn og forskere har ordet - hos kuas


Hvis I ikke er bekendt med kuas-publikationen "Digital Kulturformidling - børn og forskere har ordet" , så vil jeg gerne slå et slag for den - også fordi man vist ikke kan finde den via kuas' egen søgefunktion. Den giver nogle gode indspark omkring de forventninger, man kunne have til den næste generation af digitale projekter i branchen. Bl.a. nævnes, at man kunne forestille sig en større udveksling mellem de enkelte sites og resten af nettet. Men der er også ros for originalitet og faglig dybde. Der nævnes bl.a. cases som MusX , Kongedragter og Stig Ombord , hvoraf i hvert fald de to sidste bærer fingeraftryk fra webforum-medlemmer.

lørdag den 26. maj 2007

Technorati eller ej?

I en under-under-under-kommentar til snakken om feedét spørger Rune om det er OK at vores blog er synlig via Technorati og jeg synes egentlig at det er et spørgsmål, der lige fortjener at komme op og få sin egen post.

Personlig er jeg helt for. Hvis bloggen skal være åben, så lad os da også være synlige overfor omverdenen (det er også meget mere 2.0 ;-). Så kan vi - hvis vi har behov for at være hemmelige, trække os tilbage til Google-group (og give alle gruppemedlememr adgang her), eller det område, hvor vi nu på et eller andet tidspunkt kan lave et chambre separé hos ODM, hvis det kan lade sig gøre.

torsdag den 24. maj 2007

Kender du Anna Amalia?


Jeg vil lige nævne et projekt som også indrager kulturarv: Anna Amalia ovre i det midtjyske. Der afholdes et antal "saloner", hvor forskellige emner sættes til debat og i vores sammenhæng må det bemærkes, at kulturarvsaspektet (kunst, dannelse) er en del af emnekredsen og at der arbejdes med blog - nogle af indlæggene er ret velvoksne. Debatlysten er ikke stor, heller ikke på de kortere indlæg (...så man kan overveje om Jakob Nielsen havde ret i CW?). Men jeg synes alligevel, at jeg vil gøre opmæksom på aktiviteten her på bloggen. Jeg kan spekulere over, hvordan det havde fomet sig, hvis det havde været on-line saloner? Hvor de deltagende i fysiske saloner også havde blogget og hvor der fx havde været forskellige indlæg i form af podcasts?
Men formen er nu værd at bide mærke i - Hov, så I forresten, at det også er et kvindeprojekt?

Spændende input fra Museums and the Web...

Kære Alle,

Har lige siddet og studeret flere papers fra årets Museums and the Web-konference. For alle os, der ikke var af sted, er der trøsteinspiration at finde på sitet. Der er flere om web 2.0 på museumsites, e -læring, wiki's, mash-ups og ja - endda en om statistik!

Læg også mærke til at papers fra alle de tidligere konferencer ligger på sitet. Det er lidt af en vidensbank mht. evalueringer af spændende og nytænkende projekter og strategier.

God læselyst :-)

onsdag den 23. maj 2007

Museums-wiki

Som respons på Lars' indlæg her på bloggen vil jeg henlede jeres opmærksomhed på en museums wiki i beta-fase - her http://museums.wikia.com/wiki/Main_Page . Jeg synes stadgi det er et stående spørgsmål om det er bedst for museerne at optræde i en særlig museums-wiki-sammenhæng eller ude den "store" wiki-verden, men det er vel værd at prøve sig frem. Mht kontrol med data, så er det vel betingelsen for at dele viden, at alle kan ændre i ens tekst - og her kommer spørgsmålet om den kritiske masse ind i billedet, for det er jo antagelsen at flertallet vil have en interesse i korrekte oplysninger og dermed vil korrigere svindlere. Der er en phd-studerende der arbejder med dette - jeg kan prøve at høre om han vil komme og snakke med os til et møde...

Frilandsblog om design


Så er Frilandsmuseet også med i blogosfæren! Der arbejdes med et meget spændende projekt, hvor en række studerende fra Danmarks Designskole tager udgangspunkt i genstande på museet.
Museumsinspektør Rikke Ruhe (mfl.) blogger om projektet på http://frilanddesign.wordpress.com

Erfaringer med formidling via åbne fora

I forlængelse af Charlottes post om Grauballemanden på Myspace vil jeg godt stille et mere generelt spørgsmål om jeres erfaringer med formidling på åbne foraer.
Spørgsmålet bunder i, at jeg har gået og tygget lidt på at skrive om Brede Klædefabrik og vores kommende, store udstilling om industrikultur på Wikipedia - og så lave et link fra Google Earth til artiklen.
På den måde vil danske skolebørn, japanske turister og alle andre sagesløse web-brugere jo kunne finde information om dette herlige sted, uden nødvendigvis at vide eller overhovedet interessere sig for det faktum, at det er en del af Nationalmuseet.
Men jeg er gået lidt i stå, bl.a. fordi jeg ikke kan finde ud af om jeg skal skrive i den danske eller engelske Wikipedia. Der ud over er der jo det problem, at det står alle andre frit for senere hen at ændre mine omhyggeligt udtænkte guldkorn...
Det handler altså ikke så meget om etik, som om angsten for at miste kontrol :-)
Principielt er jeg for, og vil uden tvivl gå i gang med det, når jeg får lidt tid til overs. Men det kunne være sjovt at høre, om nogle af jer har erfaringer og/eller gode råd?

MVH Lars

tirsdag den 22. maj 2007

Har vi et feed?

Vi har mulighed for at tilmelde vores blog til overskrift.dk der er det danske technorati med omkring 40.000 danske blogs. Men - og det er ikke særligt web 2.0 - jeg kunne ikke lige lokalisere vores RSS-feed. Jeg tror ikke overskrift.dk bruger atom, men hvis nogen kunne løse problemet så giv mig et praj, så kan denne blog blive mere forbundet med resten af Danmark - hvis vi ønsker det.

torsdag den 17. maj 2007

Gæt hvem der har profil på MySpace?!


Jeg har spekuleret lidt i nogle af de etiske problemstillinger i de sociale medier. Forleden faldt jeg over Grauballemandens profil på MySpace. http://www.myspace.com/grauballeman
Første reaktion - alletiders, en god måde at relatere fortidens personer til nutidens. Faktisk er der mange historiske personer, der har MySpaceprofiler, og også nulevende - fx dronning Margrethe (det sidste er næppe helt lovligt, men hoffet holder måske ikke så meget øje med MySpace).
Men tilbage til Grauballemanden... teksten i hans profil er ikke så langt fra, hvad et museum kunne have skrevet. Men hvad er det der sker, når MySpacebrugere begynder at "snakke"med ham?
Er det ok og etisk forsvarligt at brugere debatterer hans frisure i forhold til Donald Trumps og at de lægger billeder af letpåklædte damer med skeletter på hans side?
- Ja, det er uundgåeligt og en del af en sådan websites karakteristika?
- Nej, der må være etiske grænser for, hvordan man kan behandle en "museumsgenstand, der har været et menneske"?. Jvfr. artiklen om moselig i et af de sidste numre af Danske Museer.

Hvis det sidste synspunkt er det rigtige, hvordan kan vi så udnytte de sociale steder og samtidigt bevare etikken? Og hvad sker der med museets troværdighed i de "nye" medier, hvis man laver for mange restriktioner og ikke følger spillereglerne?

onsdag den 16. maj 2007

Museum 2.0 - kig forbi denne blog




- der er efterhånden forskellige rigtig spændende museumsblogs, der stiller de gode spørgsmål. En af dem er Museum 2.0 - så tag et kig. Nina Simon fra International spy museum har nogle relevante - og sjove - indgange til web 2.0 og betydningen for museer.

tirsdag den 15. maj 2007

Mobilformidling - part 3½

Man glæder sig i disse dage over den ret fine omtale Struer Museum får i de landsdækkende medier!

Se nu her på DR, og her på selveste Computerworld! Hvilket får mig til at tænke på om vi har et medlem fra Struer - og hvis vi ikke har, burde vi så ikke have det? Og måske kunne man så lokke vedkommede til at komme til mødet og fortælle om projektet?

mandag den 14. maj 2007

Oplæg om kursusønsker

Jeg har lovet at prøve at samle vores fælles forskellige indspark om kursusønsker til ODM.

Jeg har nu lagt et forslag til sammenskrivning ovre under "Dokumenter" og alle er meget velkomne til at kommentere. Jeg har lavet en indledning, hvor jeg har beskrevet forslaget om at inventere og undersøge museernes hjemmesider og behov samt en mere konkret del, hvor jeg har prøvet at dele op i fire grupper; teknik, hands-on, strategi og workshops.
Hvis én ville formulere noget i forlængelse af forslaget om mobil (Susanne?) ville jeg være glad.

Det ville også være lækkert at få indspark til gode undervisere. Det skal jo ikke bare være os selv, selvom der er nogle af områderne hvor vi godt kan, så vil det da være endnu bedre at få nogle udefra, så vi rigtig kan mærke suset fra stepperne?

fredag den 11. maj 2007

Mødeindkaldelse til fredag 8. juni kl. 10-12

Kære alle i forum'et

Jeg vil gerne invitere til vores næste møde her på Statens Museum for Kunst

10.00 - 10.30 Julie og kunstformidler Tine Nygaard (SMK) fortæller om erfaringer fra hver deres projekter.

10.30 - 11.00 "Mulighedernes Land" Klaus Støttrup fra Nationalmuseet fortæller

11.00 - 11.30 Den praktiske: Erling lærer os at lave mobilsider om museet

11.30 - 12.00 Orientering og fri diskussion
a) CMS-processen i KUMadm
b) kursusønsker til ODM (oplæg fremkommer)
c) nyt om hosting af vores blog
d) næste møde: sted, tema, praktisk indslag
e) Mikkel fortæller fra Museums and the Web

Meld tilbage til mig senest 6. juni om du kommer. Tlf. 3374 8405 eller anne.nielsen@smk.dk

Efter mødet vil jeg gerne vise de, der har tid og lyst rundt i det nyåbnede Egmont Videncenter.

Håber, vi ses!

Unges Laboratorier for Kunst - Et nylanceret kunstcommunity online og onsite


På SMK har vi sidst i april åbnet Egmont Videncenter. Centeret rummer både ”gamle” og nye tilbud til museets gæster. Et af de helt nye tilbud er Unges Laboratorier for Kunst (u.l.k.). Et tilbud for 12-20-årige skabt af unge selv (kunstpiloterne) i samarbejde med museet. Til u.l.k. hører hjemmesiden: smk.dk/ulk

Sitet er tænkt som en vidensbank hvor unges viden møder museets viden – her er plads til at de unge med afsæt i deres eget laboratorium bidrager med og deler viden i det nye kunst-community.

Der er tre primære indgange på sitet:

  • Bidrag – opret dit eget lab/profil
  • Opdag – se hvad andre allerede har bidraget med via deres lab – her er også en særlig indgang til museets bidrag.
  • Deltag – aktiviteter i u.l.k.

Derudover åbner et Lærercenter med et diskussionforum på sitet, ligesom kunstpiloterne har deres eget forum. Tanken er, at u.l.k. opererer under et årligt tema med afsæt i ca. 30 af museets værker – her i åbningsåret er temaet ” Hvor kommer du ind i billedet”.

Tag et kig og
kommenter gerne :-)

Irriterende rammer

Med fare for at det bliver for teknisk, så vil jeg lægge et link ud til alle der anvender flash elementer på deres hjemmesider.
Der sker nemlig det, at der kommer en irriterende ramme rundt om alle flash objekter(swf-filer), hvis du anvender Internet Explore som browser. Brugeren skal trykke på elementet før de små animationer, der burde komme automatisk, aktiveres.
Eksempelvis den flotte side som Charlotte S. H. Jensen i forrige indlæg gjorde opmærksom på, har denne ramme http://mulighedernesland.natmus.dk/
Men ved at skrifte en smule kode ud, kan man undgå denne irriterende ramme og få det fulde
udbytte af flashanimationerne.
Årsagen til at rammen er der, er, at Microsoft tabte en retsag, der gjorde, at de aktivt skulle vise "fremmed" elementer såsom swf-filer.
Dette er en dansk tutorial, der viser indholdet af koden.
http://www.flashforum.dk/forum/viewtopic.php?t=834
Husk at downloade swfobjektet og uploade det, nårI har skiftet jeres kode ud.

torsdag den 10. maj 2007

Blære-post fra Nationalmuseet ;-)


I skal allesammen lige se den mobil-løsning som jeg har nævnt et par gange. Den skulle angiveligt virke nu, men jeg kan ikke selv tjekke det. Min mobil er nemlig af en art og dato, så den burde indgå i samlingerne. I kan se linket på http://www.nationalmuseet.dk/sw43294.asp og det er som sagt ved at være flyvende. Løsningen er i øvrigt leveret af Moskjær Marketing, som jeg kender fra anden sammenhæng og kan anbefale varmt. De har forresten også en blog om e-markedsføring m.m. på http://blog.moskjaer.dk

Jeg kunne også blære mig med http://mulighedernesland.natmus.dk men det ville være unfair, for det er ikke mig, der har stået for det. Det er de gode mennesker ude på Frilandsmuseet, som har lavet dette spændende og nyskabende undervisningsmateriale.

onsdag den 9. maj 2007

CMS system

CMS som vi vil ha' det

Som Charlotte beskrev i et tidligere indlæg, så har Kumadm startet en proces omkring valg af et/flere fælles CMS systemer for de 42 institutioner under ministeriet. Fra vores eget netværk deltager Charlotte/natmus, Anne/Statens museum for Kunst, Julie/Jagt- og skovbrug og jeg selv/Hirschsprung i testgruppen. Vi skal sammen med ca. 15 andre udvælge det/de systemer, vi fremover alle skal bruge (dvs. ønsker du ikke at bruge et af de systemer der bliver valgt, skal der søges dispensation). Det første møde blev holdt i sidste uge, og her blev projektet ridset op: ministeriet ønsker at vi overgår til fælles systemer af flere grunde - først og fremmest forventer de, der ligger en besparelse i det, for det andet skaber det gode muligheder for erfaringsudveksling og evt. fælles kursusforløb - og hvem kunne ikke have brug for det? Meget af diskussionen i gruppen gik på muligheden for Open Source systemer; muligheden for at vælge systemer, der passer til store og små institutioner; hvilke funktionaliteter systemerne skal indeholde; hvilke ydelser leverandørerne skal garantere m.m. Alt i alt en god opstart - lovende, i den forstand, at de ønsker testgruppen formulerede, kommer til at danne udgangspunkt for det videre forløb. Har du input (forslag til system, funktionalitet, erfaringer du gerne vil dele) - meld gerne ind nu, inden næste møde i juni.

mandag den 7. maj 2007

Del dine slidehows

Vi gør det på flickr og YouTube, med fotos og video men hvad med ppt´er og pdffer? Prøv http://slideshare.net . Det fungerer rigtig godt og er nemt både at bruge og at embedde i sin side/blog. Jeg har fx lavet et overordentligt spændende slideshow (oprettet i ppt) om opsætningen af nye blomsterkrukker i min andelsboligforenings have ;-)

Mon ikke der er gode muligheder for museumsformidling også?