torsdag den 31. januar 2008

Usability - for dem med penge

I serien om fremtidige konferencer er der også denne om Usability. For tredje gang afholder Dansk IT en konference om hvorledes man kan gøre sin hjemmeside bedre.
Konferencen er desværre alt for dyr for mig og sikkert mange andre. 10.000 kr. for deltagelse er i overkanten.
Jeg må så nøjes med at se programmet og finde hvad de enkelte indlægsholdere har liggende på nettet, som man kan blive klogere af.
I hvert fald er konferencens hjemmeside Usability-dagene

tirsdag den 29. januar 2008

ICT / Internet Expo - 27-28. februar

Dengang i "gamle dage" for 15 år siden gik man med stor forventning til computer messe i Bella Centeret. Når man kom hjem med tre kg. brochurer, sparede man op i tre år for at købe de hotte ting.
I dag er det mere et spørgsmål, om man gider at gå på messe. Nyhederne har man allerede læst om på nettet. Og forretningerne på nettet bugner, hvis man da ikke lige køber et speed monster i Aldi.
Men altså. I slutningen af februar er der en mellemstor messe i København. hjemmeside Måske er der noget nyt.

Internet Research 9.0 - konference til oktober

Danmark bliver hjemsted for en af de helt store konferencer om Internettet, nemlig Internet Research 9.0 d. 15. - 18. oktober. Årets tema er Rethinking Communities, Rethinking Place.
De fire dage vil være for langhårede nørder (jeg vil være der, selvom jeg sådan set ikke er så langhåret mere :-(

konferencens hjemmeside

Arrangementet afholdes på IT-universitetet. Et stort forskningsmiljø omkring den mere sociale side af Internettet findes imidlertid i Århus, som forinden laver et fint arrangement:

Web_site Histories - Theories, Methods, Analysis

Organizers Niels Brügger and Vidar Falkenberg. The conference takes place October 14th 2008

Confirmed keynote speakers are Kirsten A. Foot from the University of Washington and Steven Schneider from SUNY Institute of Technology in New York.

konferencens hjemmeside

Seminar om podwalks

Cphx holder et seminar om podwalks, hvis der er nogen som er interesserede? Man kan bl.a. høre om Bymuseets vesterbrowalks, "Omvägar i ljud" fra Malmö og lydvandringer i Ørestad. Se programmet på http://www.cphx.dk/#143378

mandag den 28. januar 2008

Norsk lokalhistorie-wiki

Bare et hurtigt link til et interessant samarbejdsprojekt mellem læg og lærd. Gode mennesker i et arkivnetværk som jeg er med i har bragt dette frem: http://www.forskning.no/Artikler/2007/november/1193913413.4

Kender du et godt digitalt museumstiltag?

Museums and the Web, som før er omtalt i disse spalter, holdes i år den 9.- 12. april i Montréal.
På fredag den 1. februar er der tilmeldingsfrist til at andmelde "achievement in heritage Web site design". Denne "Best of the Web" for museerne har flere kategorier, og det er en mulighed for at kaste lys på nogle af vores kollegaers projekter, hvis de er færdiggjorte i 2007.

Se kategorierne og anmeld dine kollegaers gode arbejde på:
http://www.archimuse.com/mw2008/best/

lørdag den 26. januar 2008

SMK i SL

Dette er blot en lille servicemeddelelse. Jeg har selv fistret en del rundt for at finde den slurl man kan bruge for at komme til SMK´s udstilling i SL. Endelig fandt jeg den og udstillingen er meget interessant, det er helt anderledes at opleve kunst på den måde!

Det er både anderledes end et traditionelt museum men også anderledes end mange steder og mange andre kunstmuseer i SL, hvor mange jo "bygger kopier" af rl-museet. (Det formidable van Gogh-museum er en spændende undtagelse).

Selvom forretningsverdenen ikke synes virtuelle verdener er noget lige for tiden, mener jeg bestemt, at disse kan have en pointe og en brug når det gælder læring, kulturarv - og kunst. Fordi et sted ikke lige nu duer til at sælge kondisko eller køleskabe, kan det jo godt være, at det kan bruges til formidling af kulturarv. (se - forhåbentlig - næste nummer af Danske Museer)

Fremtidens forskningsformidling på nettet

Når han nu ikke selv skriver om det ;-) vil jeg nævne, at Jørgen Burchhardt har holdt et meget rost oplæg om forskningsformidling på den årlige museumskonference, som forleden fandt sted på Nationalmuseet. Jeg havde desværre ikke mulighed for selv at høre det, men har efterfølgende fået beskrevet en del af indholdet af glade kollegaer. Man kan se hans slides på http://www.videnssamfundet.dk

Jeg mener, at dette felt også er noget, som vi også kunne tage op her på bloggen, fordi forskningsformidling i de sociale mediers tidsalder må være noget andet end det har været hidtil. Forskning er jo en proces, som rummer debat med fagfæller, løbende vurdering og revurdering af kilder, projekt etc. hvilket alt sammen i høj grad egner sig til de former, blogs, communities etc. som hører nutidens kommunikative virkelighed til. Vi har jo set et godt eksempel på forskningsformidling blandt fagfæller på fx Medicinsk Museions blog. Jeg ser dog også en lang række udfordringer; fx parathed omkring digitale udtryksformer, mulighederne for beskyttelse af videnskabeligt arbejde og spørgsmålet om, hvorvidt der skal lægges vægt på det procesuelle, selve processen, dens faser og løbende innovation - eller om der i stedet skal focuseres på resultaterne af færdig forskning, dvs. produkterne. 2.0 giver en enestående mulighed for gennemsigtige forskningsprocesser, men er det hensigtsmæssigt?

tirsdag den 22. januar 2008

Et kig i krystalkuglen - er Ning det næste?

Efter at alle har fået profiler på Myspace og Facebook og oprettet en blog og en avatar, hvad bliver så det næste?

Spændende spørgsmål, ikke? Jeg tvivler på, at ét socialt netværk er nok. Men er der pointe i at have profiler på alle de (mere eller mindre) ensartede steder? Der vil givetvis vil blive udviklet flere og flere metatjenester, som gør det muligt for brugere at samle og sprede indhold på kryds og tværs mellem forskellige steder og platforme på en meget lettere måde end i dag.

Men jeg føler mig også temmelig overbevist om, at vi i fremtiden kommer til at se flere og stadigt mere segmenterede communities. Jeg tror også, at oprettelse af egne communities snart vil blive meget mere mainstream. Mange af de debatforummer, som findes i dag, og hvor brugere kan skrive til hinanden vil måske blive omdannet til steder med profiler og relationsskabende elementer som vi idag kender det fra de store sites. Blot meget mere focuserede, ligesom markedet for magasiner bliver mere og mere focuseret - nogen ville sige nørdet.

En af de tjenester, som jeg kunne spå en fremtid er ning, stedet hvor man kan oprette og drifte egne communities, og hvor man som bruger kun skal signe in én gang for at oprette adgang til alle de communities man måtte være medlem af på ning. Der er endnu ikke særligt mange danske nings, og vist kun én der har at gøre med historie.

Men perspektivet med de stadigt mere segmenterede og "hjemmelavede" communities er interessant. Ikke mindst i betragtning af den situation, som en del traditionelle historiske foreninger oplever: vigende antal tidsskriftabonnenter og vanskeligheder ved at besætte bestyrelsesposter o.s.v. Vil "afløseren" for traditionelle foreninger blive stadigt mere focuserede communities, evt. oprettet som del af få større og samlende netværkstjenester? Og hvad med kulturarvsinstitutionerne i dette spørgsmål - jvfr. Runes indlæg om metamuseum?

lørdag den 19. januar 2008

Århus vil i front digitalt

Det kunne gå hen og blive et rigtigt interessant projekt de har startet i Århus med et center for digital urban livsstil. Der er vist blevet arbejdet på sagen i nogen tid, men dette center kunne blive et knudepunkt for digitale spillere af meget forskellig observans, ikke mindst da porteføljen af grundlæggere er meget bredt funderet. 


Interessant - og inspirerende! Når nu vi med Runes indlæg nedenfor er i gang med ambitionerne for dette netværk, og ikke skal sætte vores lys under en skæppe, bør et sådant omdrejningspunkt også være højt på listen over tiltag, der kan løfte branchens digitale "literacy". I Sverige har man udviklet Interactive Institute med MIT som forbillede, og i Norge har forskningsinstituttet InterMedia påtaget sig en lignende rolle. Herhjemme bør de digitale kræfter kunne samles om at skabe et sted, hvor man udviklede og spredte ny teknologi på kulturområdet. Måske det også kunne blive en ansvarlig driftsbase for den kulturportal, vi netop nu diskuterer.

torsdag den 17. januar 2008

Google pas på: Wikia kommer...


Nu kan man prøve den nye søgemaskine Wikia på http://alpha.search.wikia.com/. Det er Jimmy Wales som også var med til at oprette Wikimedia Foundation som står bag den nye søgemaskine. Hvis jeg har forstået det ret, er der tale om en decideret 2.o søgetjeneste, hvor det er brugernes opfattelse som er medbestemmende for, hvordan en side placeres (i modsætning til Google, der "bare" tæller ord, links og interesserer sig for trafik.)

Jeg prøvede tre søgninger; "museum", "arkæologi" og "historie". Den første bragte kun ganske få resultater for dagen og havde ikke nogen danske forslag blandt de først listede. "Arkæologi" viste som eneste forslag en lidt mystisk side fra Aarhus Universitet. Men på den sidste var http://www.historie-online.dk/ faktisk nummer 3 ;-) Desuden prøvede jeg at oprette en konto, men login-siden var tilsyneladende nede.
Så der skal nok arbejdes lidt mere med sagen, men det er et interessant koncept, fordi søgeresultaterne vel kan blive meget bedre og mere relevante, fordi de"bedømmes" af menneskelig intelligens. En side, som måske har meget trafik, behøver jo ikke nødvendigvis at have det bedste indhold. Hvis den nye søgemaskine vinder frem, skal vi altså til ikke blot at koncentere os om SEO, men også om at lave indhold som folk gerne vil læse og som de får så meget ud af, at de godt vil anbefale det til andre. Og det er da en helt vidunderlig udfordring!

metamuseum.dk

Logo for GNU/Linux - free software
Danmark har det (borger.dk). Bibliotekerne har det (bibliotek.dk). København har det (mitkbh.dk). Eksemplerne er mange og de nævnte er kun få. Verden tilhører metatjenesterne, som en kollega fra dette forum forleden kommenterede. I hvert fald den digitale del af den. Men skal museerne også?

Skal Danmark have en samlet museumsportal hvor alle museer er repræsenterede ved en samlet indgang? Skal Norden, Europa? Skal verden?

Regionale portaler og samarbejde om hjemmesider er på plads flere steder. F. eks. har museerne og arkiver i det tidligere Storstrøms Amt i en længere årrække samarbejdet om bl.a. institutionernes præsentation på nettet (læs mere om åbne samlinger her) Et andet eksempel på en regional museumsportal - i dette tilfælde dog primært tænkt i markedsføringsøjemed - er Museer i København og Omegn, www.mik.dk. Desuden har også mere projektbaserede samarbejder fundet sted som f. eks. www.kulturrejsen.dk, som var/er et samarbejde mellem 22 kulturhistoriske- og kunstmuseer i Nordjylland.

...og hvad skete der nogensinde med Danske Museer Online (www.dmol.dk)? Endnu et eksempel på en god idé begravet i størst mulig stilhed på projektkirkegården?

Til forskel fra eksemplerne nævnt i første afsnit herover skorter det med interaktionsmuligheder i eksemplerne i det andet afsnit - og til en vis grad også med anvendeligheden. Der mangler kort sagt det vi efterhånden har lært at kalde web 2.0 elementer. Kunne man forestille sig et dmol 2.0? Eller er det Regin der skal stå som det samlende element på tværs af de institutioner der ikke kører sololøb i den sammenhæng?

Ville en samlet museumsportal i stil med et netværkssite hvor det enkelte museum har vide muligheder for at skabe sit eget rum, udvidet med forskellige moduler osv. modarbejde det enkelte museums brand og profilering? Hvis man forestiller sig et site med fuld skrue på web 2.0 elementer - blogs, brugerkommentarer, afstemninger, mashups med netværkstjenester og meget andet samlet i en stor sammenkoblet portal med links, søgninger, tags m.m. der binder alle de enkelte institutioner sammen i en helhed... Open Source museer med fri adgang til ressourcer under f. eks. et Creative Commons princip?

Det bliver naturligvis lynhurtigt til et politisk spørgsmål; hvem må være med, hvem må ikke? Bliver der ikke en regional skævvridning? hvem skal betale? Og skal man mon være medlem af ODM? osv. Men som tankeeksperiment er det interessant... diskussionen kunne også blive det! Kort sagt - ville (museums)verden mon ikke blive et bedre sted hvis vi (museerne og mennesker i almindelighed) var lidt bedre til at løfte i samlet flok og tænke - bare lidt - større?

onsdag den 16. januar 2008

Artikel om fænomenet www.facebook.com



I dag er der en interessant artikel om http://www.facebook.com/ i Politiken, der omhandler den konspirationsteori, at CIA har skabt Facebook for at lokke folk til at registrere personlige oplysninger helt frivilligt. Læs mere på http://politiken.dk/kultur/article458304.ece

mandag den 14. januar 2008

Come together

Programmet for ODMs formidlingsseminar er nu blevet offentliggjort. Det er det formidlingsmøde, der plejer at være om foråret på Fuglsø, men som I år vil blive holdt på Nyborg Strand. Programmet kan ses her: http://www.dkmuseer.dk/public/dokumenter/Internationalt%20Formidlingsseminar%2008/ProgramInterFormidlerseminar2008.pdf?k=20080114

Der er noget for os museodigitalister, bla vil Mike Stubbs, Head of Foundation of Art and Creative Technology i Liverpool komme den 27/3 og tale om museernes interaktion med samfundet og dagen før taler Kevin Walker, forsker ved London Knowledge Lab under Institute of Education, University of London om "Designing meaningful learning activities with technology".
Som også før nævnt i dette forum vil der i forbindelse med seminaret være tid til at vi i det digitale formidlingsnætværk kan mødes og arrangere et oplæg/møde for os selv. Det kan ske tirsdag den 25/3 fra 17.15 til 18.30.
Jeg foreslår at vi debattere her hvad vi kunne tænke os at fokusere på i den time og at der fredag den 8/2, når nogle i netværket mødes i Roskilde bliver fundet en der samler forslagene og står for at beslutningen bliver taget for indholdet den 25/3.

søndag den 13. januar 2008

Fang dine gæster før andre gør det.

Tidligere nævnt er bloggen Museum 2.0, der har mange og gode input til sammen diskussioner som dem her på bloggen. Denne gang handler det om at få fat i gæsterne på museets hjemmeside og særligt arbejde med "Plan-your-visit" området på sit site. Jeg har linket til Museum 2.0 og en relevant undersøgelse her. I samme åndedrag skal også anbefales en særlig Museums-wiki, oprettet sidste år. Godt sted at finde inspiration og information.

tirsdag den 8. januar 2008

God inspiration bl.a. til regin-udviklere

Til tematimer om inspiration blev der præsenteret to projekter fra Museums and the Web 07, der lagde nyt perspektiv for samlinger på nettet. Efterfølgende spurgte en af udviklerne bag Regin om adressen på dem, og det var opmuntrende, hvorfor det nu, lang tid efter, skal følges op med links. Det ene er CHIP-projektet der bl.a. involverer Rijksmuseum og forskellige IT-insitutter. Det er et eksempel på "Semantisk Web"-teknologi brugt på samlingsformidling. Det andet er OPAC-projektet fra Powerhouse museum, der bringer de enkelte genstande ud som søgbare enheder i søgemaskner som Google, og tilfører et innovativt tagging-system i samlingen. Måske kunne man invitere Regin-holdet til diskussion på næste møde...



Netværksmøde på Vikingeskibsmuseet

Det bliver ikke overraskende fredag d. 8. februar kl. 10:30 på Vikingeskibsmuseet. Og i får lige dagsordenen igen:

10:30 Velkommen
10:35 Havhingsten.dk, Projektleder Preben Rather Sørensen for Havhingsten, kommer og fortæller om havhingsten.dk om motivationen bag websitet og Typo3 som havhingsten.dk er opbygget i.
11:30 Pause
11:45 Vikingeskibsmuseets Billedarkiv, Tore giver en gennemgang af Vikingeskibsmuseet billedarkiv og tankerne bag.
13:00 Tak for denne gang

Glæder mig til at se jer alle sammen.

Nyt til digit@lt?

Er der nogen som har nyheder, små nye sites og features som man gerne vil omtale? Der er naturligvis NM´s rss, og brugerbloggen fra Jagt og Skov, men er der ellers noget spændende?
Send gerne tip til mig på charlotte.s.h.jensen@natmus.dk ... vi har deadline den 17.

mandag den 7. januar 2008

Lav en gratis avatar til SL


Lav en avatar til SL


From: charlotteshj, 10 hours ago





Sådan kommer du i gang med Second Life. lav en helt gratis avatar.


SlideShare Link

fredag den 4. januar 2008

Helligtrekongersfrokost 11. januar kl. 15.00

Et supervigtigt emne: Helligtrekongersfrokosten!

Eftersom alle kan den 11. januar kl. 15 vil jeg tillade mig at konkludere, at vi snupper denne dato.

Men hvor skal vi være? Hvad med Det Lille Apotek? Dér kan man jo få "rigtig" dansk frokost. Alternativt kan jeg bestille bord på en café - fx dén der ligger lige overfor natmus?

Tilmeldingen kan findes her: http://www.doodle.ch/xng66fbkdh3u4k36

Godt Nytår - og et godt gratis feed

Jeg har til historie-online fundet et sted, hvor man helt gratis kan brænde feeds, meget nemt og enkelt ud fra en helt almindelig html-side.

Måske er det også noget for dem iblandt os, der ikke har muligheden automatisk på deres egne sider. Fx fordi man ikke kører cms. (Det gør h-o nemlig heller ikke).

Feed43.com er meget nemt at arbejde med, selvom man skal nørde en lille smule i opsætningen og sørge for at vælge det rette karatersæt (vælg iso-8859-1) . Jeg valgte et andet sæt i første omgang, med det resultat at feedet insisterede på at bruge kyrilliske bogstaver i stedet for æ,ø og å. Hvis nogen vil bruge feed for free, lægger jeg lige de konfigurationer, som jeg brugte til h-o her:

Global search pattern
(De respektive koder skal selvfølgelig også stå ved dét de skal indekseres på siderne ;-)








Feed title
(nemt - det giver sig selv og du bestemmer selv hvad feed´et hedder)









RSS-item template,
her har jeg brugt: