Viser opslag med etiketten netværkshjemmesider. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten netværkshjemmesider. Vis alle opslag

lørdag den 19. januar 2008

Århus vil i front digitalt

Det kunne gå hen og blive et rigtigt interessant projekt de har startet i Århus med et center for digital urban livsstil. Der er vist blevet arbejdet på sagen i nogen tid, men dette center kunne blive et knudepunkt for digitale spillere af meget forskellig observans, ikke mindst da porteføljen af grundlæggere er meget bredt funderet. 


Interessant - og inspirerende! Når nu vi med Runes indlæg nedenfor er i gang med ambitionerne for dette netværk, og ikke skal sætte vores lys under en skæppe, bør et sådant omdrejningspunkt også være højt på listen over tiltag, der kan løfte branchens digitale "literacy". I Sverige har man udviklet Interactive Institute med MIT som forbillede, og i Norge har forskningsinstituttet InterMedia påtaget sig en lignende rolle. Herhjemme bør de digitale kræfter kunne samles om at skabe et sted, hvor man udviklede og spredte ny teknologi på kulturområdet. Måske det også kunne blive en ansvarlig driftsbase for den kulturportal, vi netop nu diskuterer.

onsdag den 14. november 2007

Et godt netværk - dona.dk

Hej,

Jeg vil blot videreformidle et andet godt netvæk om online medier DONA.dk

De afholder spændende arrangementer og har en meget aktiv og velfungerende maillingliste. Man kan også være medlem for et beskedent beløb.

mandag den 12. november 2007

Digitale museer på Facebook


I forlængelse af den lille - meget vejledende afstemning - og oplægget omkring brug af netværkshjemmesider, har vi eksperimenteret med at oprette en lille international og åben diskussionsgruppe på Facebook.com.

Det er gjort ud fra en idé om at kunne bringe nogle af de emner og diskussioner vi har taget op videre ud i verden på et internationalt sprog. Har du en profil på Facebook kan du finde gruppen under betegnelsen Museums in The Digital Age og melde dig til!