fredag den 21. december 2007

www.jagtskov.dk har fået en brugerbog



Mange tak for jeres gode råd, som jeg helt sikkert vil overveje. Indtil videre kan I se resultatet uden survey på http://museumjagtskov.wordpress.com/.
eller på www.jagtskov.dk under menupunktet
Skriv din mening om www.jagtskov.dk.

onsdag den 19. december 2007

Råd til brugerundersøgelse søges!

På Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseet vil vi gerne inden jul have lagt/lave en brugerundersøgelse vedr. vores hjemmeside, som skal ligge på www.jagtskov.dk i den kommende tid. Så dem af jer, der har tid må meget gerne komme med kommentarer til nedenstående.

Indtil videre har jeg tænkt på at vælge én af følgende fremgangsmåder:


Den ene fremgangsmåde er specifikke spørgsmål, der skal besvares, og ved den anden fremgangsmåden kan den besøgende skrive løs, her kunne en blog benyttes.

Svar på specifikke spørgsmål – fremgangsmåden
Indledende tekst på hjemmeside:
Vi er i gang med at lave en ny hjemmeside, og du kan hjælpe os med at gøre den fremtidige hjemmeside god og spændende. Hvis du har lyst til at hjælpe os, så udfyld nedenstående spørgsmål og tryk på send.

Mand/kvinde alder:, uddannelse/erhverv: ?
Er det dit første besøg på hjemmesiden?
Hvad er grunden til dit besøg?
Fandt du de informationer, du søgte?
Hvad kan gøres bedre på hjemmesiden?
Hvad fungerer godt?

Blogfunktion - Skriv din mening – fremgangsmåden
Indledende tekst på hjemmesiden:
Vi er i gang med at lave en ny hjemmeside, og du kan hjælpe os med at gøre den fremtidige hjemmeside god og spændende? Vi vil gerne høre din mening om den nuværende hjemmeside eller idéer til den fremtidige, så skriv endelig løs.


Hvilken løsning synes I umiddelbart vil give os mest feedback fra brugerne? Er der nogle af jer, der ved, hvordan man laver sådan en side, hvor den sender indholdet direkte til min mail, hvis jeg nu vælger den første løsning?

Hvis jeg vælger blogfremgangsmåden, har I så nogle idéer til, hvilken blogløsning jeg skal vælge? Ser I nogle problemer i, at den er ”åben”, og at man ikke nødvendigvis behøver at godkende kommentarer først? Jeg tænkte på, at kommentarerne skal uploades med det samme, så kan jeg tjekke bloggen hver dag for mærkelige kommentarer.

Og har I nogle kommentarer eller forslag til andre spørgsmål eller andre fremgangsmåder, som jeg kan anvende i stedet?

tirsdag den 18. december 2007

Netværksmøde på Vikingeskibsmuseet

Hej Alle
Så har jeg lagt en doodle op http://www.doodle.ch/8htrgmi2kv3ps977 , så vi kan finde en mødedato for det næste netværksmøde. Jeg har været nød til at holde det til uge 6 (håber det går) da bla. Preben og jeg selv er lidt presset i tid, men der er følgende forslag til dagsorden.

10:30 Velkommen
10:35 Havhingsten.dk, Projektleder Preben Rather Sørensen for Havhingsten, kommer og fortæller om havhingsten.dk om motivationen bag websitet og Typo3 som havhingsten.dk er opbygget i.
11:30 Pause
11:45 Vikingeskibsmuseets Billedarkiv, Tore giver en gennemgang af Vikingeskibsmuseet billedarkiv og tankerne bag.
13:00 Tak for denne gang

Vi ses

Tore

Obligatoriske standarder fra 1/1 2008

Jeg er lidt ked af at komme med dette ret så tekniske indlæg, som kan dreje opmærksomheden væk fra de mere kreative sider. Men den digitale kommunikation er på mange måder som Disney-land: der er fantasiverdenen, hvor Pluto og de andre figurer lever til glæde for børn og andre barnlige sjæle. Og så er der tunnellen under Disney-land, som er den logistiske livsnerve, der sikrer at oplevelsesverdenen fungerer. Det er her burgere og cola køres frem til butikkerne og her affaldet og tilskadekomne kører den anden vej.
Regeringen har indgået aftale med Danske Regioner og KL, at der fra januar af skal gælde syv standarder for alle offentlige myndigheder - altså også de offentlige museer. De mest interessante standarder for os er Standard for offentlige netsteder og tilgængelighed (HTML/XHTML, CSS og WCAG) - som i stor udstrækning har været de kriterier "Bedst på nettet" er blevet vurderet efter, og Standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder (OIOXML). Denne sidste er vigtig, når man skal bygge interne databaser op og når man skal vælge et CMS, som skal kunne kommunikere med andre systemer og sådan noget. Ja, så er der selvfølgelig også standarden for at tekster ikke mere kun skal leves som .doc filer men nu samtidig som .docx og .odt.
Er I klar på de offentlige museer?
Det er et område i kraftig vækst, og strømmen af forslag til høringer er kraftig. Men det er for store nørder. Små nørder som mig har svært ved at afkode indhold og konsekvenser.
Dem, som ikke allerede er stået af, kan læse mere hos IT- og Telestyrelsen www.itst.dk

mandag den 17. december 2007

Ideer til Fuglsømødet på Nyborg Strand

digitalemuseer er af formidlingsnetværket blevet spurgt om vi har input til programmet til "Fuglsø"-mødet til foråret. Det tidsrum, som er interessant er dels 10-minutters foredrag og dels den time, der er før middag tirsdag aften, hvor hele fomidlernetværk kan komme på banen.

Hvilke ideer kan vi komme frem med? Det ksla gå hurtigt, skriver de gode mennesker. Så lad os samle ideerne her på bloggen - og så bundter jeg dem sammen og sender dem til ODM/formidlingsnetværket på fredag middag. Jeg har mailet med Mikkel om, at det kunne være alletiders, hvis vi havde vores "manifest2 om vores gruppe og om god digital formidling klar - men vi tvivler på at det kan nås...

Jeg har selv flg. ideer:

1) Jeg vil gerne fortælle kort om Second Life og give en smagsprøve i form af en rundtur til historiske steder (evt. som "lysbilleder") og ultra kort diskutere virtuelle verdener.

2) Vi bør gøre noget for at føre nodem frem.

3) 2.0 og sociale medier generelt - tendenser i tiden. (Det er også noget jeg selv brænder for, men der er jo andre som har flere 2.0 erfaringer end undertegnede.... så kom på banen ;-))

fredag den 14. december 2007

KUAS og udviklingen af gratis-værktøjer til formidling af samlingerne via de centrale registre

Kære alle,
De fleste af jer har sikkert også modtaget invitation nedenfor fra KUAS vedr. deltagelse i udviklingen af gratis online-værktøjer til formidlingen af samlingerne på baggrund af de centrale registre/databaser.

Hvilke tanker sætter invitationen i gang hos jer? Vi kan holde tiltaget op mod den diskussion, vi havde til ODMs årsmøde i formidlernetværket. En af de vigtige pointer vi kom frem til var behovet for hjælp til at drifte vores digitale formidlingstiltag og ikke altid halse efter at være nytænkende og udnytte nye teknologier. Det er svært at få rum til at drifte og raffinere de eksisterende, gode løsninger.

Er KUAS tilbud relevant for jer, hvilke muligheder og udfordringer ser I i det - ikke mindst apropos KUAS' tematimer som nogen af jer også var til i går?

Skriv løs!
Bedste hilsner
Anne

Invitation til de danske kunstmuseer og kulturhistoriske museer

I de kommende tre år er der ekstra fokus på museernes formidling. Kulturarvsstyrelsen udvikler i de kommende år værktøjer til at berige den lokale formidling af indhold i Museernes Samlinger og Kunst Indeks Danmark - gratis online-værktøjer, museet vil kunne benytte til at synliggøre samlingen på internet.

En digital tidslinje vil være et af værktøjerne – og er beskrevet som et eksempel i det vedhæftede materiale - mens museerne opfordres til selv at komme med yderligere forslag og ønsker til formidlingstjenesten.

Planlægger museet en satsning omkring formidlingen af samlingen om godt et år - helst i første halvdel af 2009 - i form af udstilling, publikation, web, skoletjeneste..? Så kan museet overveje at byde ind i forbindelse med Regin-formidlingsprojektet.

Opfordringen til kort at formulere et web-formidlingsprojekt og indsende en projektidé som beskrevet i det vedhæftede dokument, gælder alle kunstmuseer og kulturhistoriske museer, der indberetter til Museernes Samlinger eller Kunst Indeks Danmark. Skema 2 kan også benyttes til at formulere nogle af museets egne ønsker til webværktøjer, der kunne berige formidlingen i det pågældende projekt.

mandag den 10. december 2007

Nodem 08 Island: sæt kryds


Her en kort liveblogging fra Reykjavik, hvor der netop har været moede i arrangementsgruppen for Nodem 08. Islands Universitet og Nationalmuseum vil sammen være værter for konferencen der skal afholdes ultimo 2008. Blandt arrangoererne er ogsaa firmaet Gagarin, der vandt Nodem-prisen i 06 for en innovativ udstilling omkring Islands vigtigste arkæologiske fund, den foerste vikingeboplads. Det kan blive en rigtig spændende konference for dette forum, saa sæt et kryds i kalenderen 4-6 december næste aar - og lad os diskutere, hvordan vi kan faa mest muligt ud af begivenheden set fra dansk side - er der f.eks. nogen der vil præsentere et projekt eller et paper, saa bliver der snart indkaldt. Præsentationer fra 06-konferencen i Oslo kan ses her. Ellers er her koldt og flot, og med et smukt, nybygget universitetsomraade.

fredag den 7. december 2007

Behovsanalyse vedr. CMS - idéer?


På Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum er det besluttet, at vi skal have et CMS system. Vi holder godt øje med open source systemer, som, vi synes, ser gode og brugbare ud. Inden vi så skal til vælge ét ud, mener jeg, at det er vigtigt, at vi internt får analyseret hvilke behov, vi har til et CMS - både så alle føler, at de bliver hørt, samtidig med at det formentlig vil gøre processen vedrørende kravspecifikationen lettere.

I den forbindelse tænkte jeg på at lave en behovanalyse. Jeg vil derfor gerne spørge jer andre, om hvordan og hvorledes I har gjort ”det” at gå fra en gammeldags hjemmeside til et CMS? Og har nogle af jer sågar lavet en behovsanalyse, hvordan og hvorledes har I så udformet og udført denne? Jeg håber, at I har gode ideer til, hvordan jeg kan få sat gang i denne spændende proces at få et CMS – som de fleste forhåbentligt vil blive glade for.

onsdag den 5. december 2007

23 ting for museer?



I går deltog jeg i en workshop i lokalhistorisk netværk med et oplæg om, hvad 2.0 er for noget. Derefter fortalte Kalle Nielsen fra Randers bibliotek om projekt 23ting og hvordan de arbejdede med det i praksis.

Det slog mig, at det kunne være spændende at lave 23ting for museer/kulturarvsarbejdere! Måske i ODM-regi og gerne med det perspektiv at deltagerne kunne sprede ideer og kompetencer på deres arbejdsplads.

Jeg er sikker på at der er mange af vore kollegaer, som aldrig har prøvet at skrive på en blog og ikke har en Google-konto - osv. OG desuden sker der jo også hele tiden nyt. Der kommer hele tiden nye services til og derfor er der 1. november lanceret en ny blog, der hedder http://23ting-plus.blogspot.com/. Hver måned bringes en lille how-to om en ny tjeneste. Foreløbig er der introduktioner til http://www.rememberthemilk.com/ og http://www.facebook.com/.

Måske var dette en idé til aktivitet, som vi kunne tage med til mødet med ODM´s formidlingsstyregruppe? Julie og Rune har meldt sig til at deltage.

mandag den 3. december 2007

RSS på natmus.dk

De skrapsindige vil måske opdage at natmus.dk idag har fået en ny lille ikon i den øverste bjælke. Sådan en lille orange én med runde hjørner og hvide striber ;-) Museet har m.a.o. fået sit første feed på den ordinære site. I CMS´en kan jeg se statistik på siden, men ikke hvor mange, de rent faktisk har tilføjet rss´en. Jeg er faktisk også usikker på, om statistik - fx analytics - "tæller", når en side åbnes i brugerens feedreader ?

søndag den 2. december 2007

Google Analytics: Email og Gemte rapporter funktion

Hejsa
Da vi var i Odense var der flere der spurgte til hvordan man bruger de lidt mere "avancerede" funktioner af Google Analytics. Gå ind på http://www.dtore.dk/google/google_analytics.html.
Det her er et første forsøg på at lave en lidt mere udvidet form for videndeling, hvis det er noget i gerne vil have mere af, eller vi skal flytte det i et andet regi, så sig til.
/Tore