KUAS og udviklingen af gratis-værktøjer til formidling af samlingerne via de centrale registre
Kære alle,
De fleste af jer har sikkert også modtaget invitation nedenfor fra KUAS vedr. deltagelse i udviklingen af gratis online-værktøjer til formidlingen af samlingerne på baggrund af de centrale registre/databaser.
Hvilke tanker sætter invitationen i gang hos jer? Vi kan holde tiltaget op mod den diskussion, vi havde til ODMs årsmøde i formidlernetværket. En af de vigtige pointer vi kom frem til var behovet for hjælp til at drifte vores digitale formidlingstiltag og ikke altid halse efter at være nytænkende og udnytte nye teknologier. Det er svært at få rum til at drifte og raffinere de eksisterende, gode løsninger.
Er KUAS tilbud relevant for jer, hvilke muligheder og udfordringer ser I i det - ikke mindst apropos KUAS' tematimer som nogen af jer også var til i går?
Skriv løs!
Bedste hilsner
Anne
Invitation til de danske kunstmuseer og kulturhistoriske museer
En digital tidslinje vil være et af værktøjerne – og er beskrevet som et eksempel i det vedhæftede materiale - mens museerne opfordres til selv at komme med yderligere forslag og ønsker til formidlingstjenesten.
4 kommentarer:
Jeg synes det er en fremsynet idé at udvikle gratis værktøjer til brug for alle museer - ingen tvivl om det. Det er en af de ting der mangler for den decentrale udvikling og kultur omkring nye medier i branchen. Dog synes fristen at være så kort, at toget allerede er kørt.
Jeg er med på opfattelsen af det fremsynede... Man kunne desuden påstå at det var den eneste vej frem, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at anvende systemet i formidlingsøjemed.
Jeg har desværre ikke haft fornøjelsen af at modtage skrivelsen, og kan derfor ikke forholde mig til digitale tidslinjer og andre ideer. Hvad 'gratis værktøjer' præcis dækker over er også svært at vide... men det forekommer mig essentielt at REGIN er åben for udviklingen af applikationer der f. eks. kan 'mashe' med data andre steder fra f. eks. google maps el. flickr, og i det hele taget gøre det muligt at udvikle applikationer til 'tredjeparts' systemer - det være sig blogplatforme (blogger, wordpress) sociale netværkshjemmesider (facebook, flickr, myspace), samt forskellige CMS'er.
Som jeg læser det citerede oplæg, er det primært eksterne brugere der skal formidles til, men der er bestemt også mange interne udviklingsmuligheder mellem institutionerne der kunne afprøves (jf. Ulf Bodins kommentarer under Charlottes indlæg om RSS d. 3.12) og eksperimenteres med gennem udvikling af 'gratis værktøjer' - for slet ikke at tale om en kombination af begge...
Det er en helt central pointe synes jeg. kuas, ODM og vi selv burde spille sammen på dette felt
Ja, ikke-kommercielle værktøjer vil i høj grad blive en vigtig bestandel af museernes forsknings- og formidlingsstrategi. Set i lyset af udviklingsomkostninger, implementeringsomkostninger og anvendt personale på løsninger, vil 10-20 års løsninger være målet. Mit ønske for løsninger er altid i et 100 års perspektiv.
Det sagt, er kulturhistoriske og kunsthistoriske databaser vidt forskellige i data og metadatabeskrivelser. Regin er i mine øjne one-size-fit-all. Kunst- og kulturhistoriske databaser kan -ikke- sammenlægges og et forsøg på det er et resultat af en snæver fremadsynethed, katastrofal sammenlægning af atomiske data og ønske om simpel drift der blot giver dårlige data og øget snævertsynhed til vores efterkommere.
Baseres teknologien på betalingssoftware og/eller propritære standarder er tidslinien for et projekt maksimalt 5 år, og formentlig kun 2-3 år før data skal omstruktureres. Det medfører et unødigt og omfattende merarbejde for dataejere. Tiden bør altid anvendes til at berige data, ikke ommøblere.
En tidslinie er blot et banalt enkeltstående og ikke udtømmende forslag til at dække et omfattende datakompleks, men dog en begyndelse. Fremtidens services vil være cloud-computing, web-services, multi-data-portaler og øget kommercialicering af offentlige ydelser til foto- grafik- og videoreproduktion. Hertil multimedie tiltag for øget formidling i form af online tv/film/stillbilleder/foredrag mv.
Grundlæggende er der behov for at anvende en ny grundlægggende datastruktur for kunsthistoriske data, formaliseret i en international standard der løbende kan vedligeholdes. Med en sådan standard kan langsigtede strategier for publikumsformidling og løbende databerigelse finde sted.
Teknologier som facebook, flickr mv. er contemporary - teknologier vil skabes og dø over tid. Datastandarden skal være fleksibel til at rumme muligheden for at tilgodese nye sociale services.
Hvem der vil tilgodese disse standarder, og har viden og erfaring til at danne en langsitet strategi ligger i effekten af at have et engageret, målrettet, visionært og ikke mindst praktisk team der arbejder internationalt for en svært langsitet løsning. Om teamet er politisk bestemt eller praktisk bestemt er underordnet, blot at der er en forståelse for omfanget og tidslinien af projektet.
Det er helt tydeligt hvad en ny moderne international baseret database skal og bør indeholde - nemlig et elegant samspil mellem forskning, formidling, webservices, internationalt samarbejde, teknologiske standarder for datarekvisition og ikke mindst muligheden for at forbedre datagrundlag og i høj grad tilgodese den menneskeressourcefulde opgave det er at skabe og opretholde en høj datastandard i vores tid.
Send en kommentar