torsdag den 22. november 2007

Historiesteder i Second Life

Vel hjemkommet fra Odense skulle jeg lige tjekke om jeg havde fået nogle IM´er... og lige kigge lidt rundt. Jeg kan derfor nu melde, at der er ved at blive opbygget et vikingecenter i området "Wonderful Denmark" ... som i øvrigt også har en nydelig lille bronzealderhøj med en dysse på toppen. Jeg uploader min lille lysbilledserie fra mine ture til historiske SL-steder snarest ...

Vikingecenteret er under opbygning, men omfatter pt. både et langhus, en smedje og et lille bådeværft (eller i hvertfald et sted, hvor der står et vikingeskib "under construction";-) Det ser rigtigt spændende ud, men om det er et udstillingssted eller om der også skal være rollespil som det kendes fra amerikanske "historiske" lokationer kunne byggeren ikke lige sige.

Jeg synes, at vi skulle aftale at mødes i SL - fx på søndag kl. 16 dansk tid. Jeg karter rundt i det med SL-tid, så lad os holde os til dansk tid... vi kunne jo mødes på Brandts - slurl´en er http://slurl.com/secondlife/Bifrost/0,0,0 . Vi kan også doodle et tidspunkt, hvis I synes?

Jeg må dog lige advare om, at jeg har haft nogle problemer med at logge på. (Hvis nogen er hajer og kan fortælle hvad der er galt, når man ikke kan loade inventory, så må de godt lige give mig et praj). Så måske bliver jeg nødt til at lave en ny avatar selvom det er surt, når alle ens landmarks er i den oprindelige.

Overordnet set tror jeg som sagt, at der på sigt kan være pointer for kulturarvsinstitutioner i SL, nu hvor den første hype har lagt sig. Ikke mindst den dag, hvor man kan integrere en virtuel verden i sin website og folk kan bruge deres avatarer i forskellige verdener, sådan som der pt. arbejdes på.

2 kommentarer:

Tore sagde ...

Hej
Det ser ud som om Second Life er helt i knæ, i hvert fald her hos mig, så det må nok blive på et andet tidspunkt, men synes stadig vi skal mødes på et tidspunkt.

/Tore

Charlotte S H Jensen sagde ...

Næh - jeg har også haft problemer og er først lige kommet på nu. Men lad os doodle et tidspunkt!